Må jeg rejse når jeg er gravid?

At rejse med liv i maven

Mange ønsker at rejse, selvom de er gravide, men ved måske ikke hvordan man skal forholde sig. Som tommelfingerregel siges det, at hvis man har haft en ukompliceret graviditet, må man rejse helt frem til fire uger før terminen. De enkelte flyselskaber kan dog have andre regler. Et godt råd, når man som gravid skal ud at flyve, er at drikke rigeligt med væske, da gravide har lettere ved at dehydrere pga. den lave luftfugtighed som ofte er ombord på flyvemaskiner. Derudover anbefales det også, at man ikke sidder ned under hele turen, men kommer op at stå og gå lidt, da det kan give snurren i benene og væske i kroppen at sidde ned for længe når man er gravid. Desuden er det en god idé at tjekke, om ens rejseforsikring også dækker gravide rejsende, da dette ikke altid er tilfældet.